Trolden Finn

Den gang Esbern Snare ville bygge Vor Frue kirke, ville dette først ikke lykkes for ham. Men så kom en trolden og tilbød ham sin tjeneste på det vilkår, at når kirken var færdig, skulle Esbern kunne sige hvad trolden hed, hvis ikke, skulle han give trolden hans øjne og hjerte.
Da kirken manglede en halv søjle, havde Esbern Snare endnu ikke gættet troldens navn.
Fortvivlet vandrede han rundt og da han hvilede sig på højen Ulfshøj, hørte han inde fra højen en kvinde sige: “Stille mit barn, i morgen kommer din far, Finn, og giver dig Esbern Snares øjne og hjerte at lege med.
Esbern vendte tilbage til byggepladsen. Da trolden kom med den sidste halve søjle, hilste Esbern på ham med navns nævnelse. Finn blev rasende og forsvandt.
Først 600 år senere fik Finn en slags hævn.
7. september 1827 sank kirkens store tårn sammen.

Højen hvor på Esbern Snare hvilede sig og hvor trolden Finn og hans familie boede eller måske stadig bor, var Ulfshøj.
Et andet sagnet fortæller, at hvis man graver i Ulfshøj, brænder Kaalundkloster.

Sagnet om trolden Finn findes mange andre steder i sydskandinavien. Til gengæld er det sjældent at navnet på bygherren (her Esbern Snare) er med i sagnet.

Trolden Finn fra Skamby kirke på Fyn:

I Finnshøj ved Nr. Højrup boede engang en trold. Trolden hed Finn – og da man gik i gang med byggeriet af Skamby Kirke, kunne Finn se frem til lyden af kirkeklokkerne – en udsigt trolden Finn bestemt ikke kunne lide. Derfor forsøgte Finn at sabotere byggeriet ved at kaste store sten mod kirken. Men Finn var så rasende, at stenene fløj alt for langt, og landede ved Stensby. I stedet løb Finn derfor, alt hvad han kunne hen til kirken, og sparkede så hårdt til fundamentet, at hans fodaftryk kan ses i en af stenene den dag i dag.

Trolden Finn fra Lund Domkirke:

Trolden Finn var kirkebygger og han var lovet en stor sum penge for at ombygge Lund Domkirke. Men kun, hvis der ikke var nogen helgen, der kunne gætte hans navn. Det kunne St. Laurentius dog, og i raseri forsøgte Finn da at rive en af kirkens grundpiller ned. Men blev forvandlet til en sten.

Fælles for sagaerne er, at når man nævner det onde ved navn, forsvinder det.

Skriv et svar